Hjertelig velkommen!
Få større personlig indsigt, opløs blokeringer og lær af din livshistorie – genfind dit autentiske jeg, hvor dit selvværd er intakt og hvor indre ro, styrke og glæde bor.
Jeg er uddannet kropsterapeut fra Omnitherapy og Body SDS, med mange års erfaring i udviklings- og selvværdsproblematikker.
Ofte er det kriser, tabet af en vi holder af, forandringer vi selv ønsker eller får behov for at skabe eller andre begivenheder i vores omverden, som starter en udviklingsproces.
Ligeså mange gange er det svære følelser, negative tanker eller fysiske smerter, der har hobet sig og låser dig fast, som skaber angst, tristhed og uro og gør livet uoverskueligt.
Sådan behøver det ikke at være!

Integreret behandling
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en behandlingsmetode, der tager afsæt i kroppen. Fra fødslen lagrer kroppen alle livets oplevelser og sanseindtryk som følelser og reaktioner på både traumatiske og behagelige begivenheder.
Disse erfaringer bliver opbevaret i kroppen og kan resultere i fastlåste reaktionsmønstre, følelser og spændinger, som udvikler sig til negative automatiske handlemønstre, tilbagevendende smerter og uforløste følelser.
For at kunne bearbejde og ændre disse tilstande, er det nødvendigt at det terapeutiske arbejde kombinerer psyke og krop.
