Priser og vilkår for kropsterapi

Priser og vilkår

Priser

Første session kropsterapi

Første session varer ca. 75 minutter og koster 1050 kr.

Jeg tilbyder ikke enkeltsessioner – kun den første behandling. Derefter tilbyder jeg forløb, som passer dig og din situation.

Første session er en grundig undersøgelse af dine udfordringer eller det emne, du kommer med. Det er ikke nødvendigt, at du på forhånd ved, hvad du gerne vil arbejde med – du har mulighed for at bede om hjælp til at finde frem til de ting, du har brug for at se på.

Forløb

Ud fra den første session tilrettelægges behandlingsforløbet. Sessionerne i forløbet varer også ca. 75 min pr. gang.

Ingen har brug for den samme behandling. Udfordringer vil dog ofte påvirke et menneske både fysisk, energetisk, neurologisk, følelsesmæssigt og mentalt. Dertil har jeg en bred værktøjskasse, jeg kan gøre brug af og tilpasse din proces og justere alt efter hvilket niveau, vi arbejder med.

At gå i et kropsterapeutisk forløb kræver ofte vedholdenhed. Jeg ved af erfaring, at det kan være krævende og udfordrende – nogle gange i sådan en grad, at man får lyst til at aflyse, rykke tiderne eller helt at stoppe. Det er ganske naturligt at møde modstand på processen. Men den modstand, du kan møde, er ofte den samme modstand og mekanisme, som netop fastlåser dig i den problematik, du gerne vil have hjælp til. Så, fat mod.

Når det så er sagt, er det forskelligt hvor tit, man har behov for at komme. I starten vil det ofte være med en uges mellemrum eller to, senere i forløbet kan man have behov for mere tid imellem sessionerne afhængigt af, hvor dybdegående problematikken har rod.

Book tid


Sundhedsforsikringer og tilskud

Som uddannet kropsterapeut ved Body SDS A/S er jeg RAB godkendt. Flere sundhedsforsikringer giver tilskud til behandling af RAB-godkendte terapeuter.

Ikke alle sundhedsforsikringer yder tilskud til alle former forbehandling, så kontakt din sundhedsforsikring og hør nærmere.

Da jeg ikke har ydernummer, er det ikke muligt at få tilskud fra den offentlige sygesikring og jeg samarbejder heller ikke med Sygesikring Danmark.

Vigtigt ved afbud eller udskydelse af tid

Er du forhindret i at komme til den aftalte tid, skal du huske at melde afbud 48 timer før din aftalte tid på SMS til 2961 5590 eller på mail kontakt@susanblomkropsterapi.dk.

Samme vilkår gælder også, hvis du ønsker at flytte din tid.

Ved for sen aflysning, udeblivelse eller ønske om at flytte tid, opkræves fuldt honorar. Er årsagen akut opstået sygdom opkræves halv pris.

Kontakt mig gerne helt uforpligtende

Hvis du er i tvivl om det du kommer med matcher mine kompetencer og erfaring, er du velkommen til at kontakte mig og beskrive det, du søger hjælp til.

Privatlivspolitik – GDPR

I forbindelse med persondataforordningens ikræfttræden den maj 2018 kan jeg oplyse, at når du har fået en behandling hos mig, har du givet mig følgende oplysninger: navn, adresse, telefon, mailadresse samt din fødselsdag. Endvidere har jeg gemt de oplysninger du har givet mig vedrørende dine problematikker, så jeg kan tilrettelægge den bedst mulige behandling til dig.

Dine rettigheder

Ifølge databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til min behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte mig på mail eller telefonisk.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, jeg har om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde, har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for almindelige generelle sletning indtræffer (5 år).

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må jeg fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde, ret til at gøre indsigelse mod min behandling af dine oplysninger.

Ret til transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk